Syv gange så Marny døden i øjnene

Foto: Ernst van Norde

Bankassistenten har oplevet syv væbnede røverier. Syv gange har Marny Rasmussen skræmt stirret ind i et pistolløb og hørt råbet: "Dette er et røveri!"

Af John Lykkegaard

Nu sidder hun stille og fortæller for første gang sin dramatiske historie i det lille mødelokale i Jyske Banks filial i Bryrup ved Silkeborg.

Den 59-årige moderlige kvinde har taget mod til sig og er nu klar til at fortælle om det største mareridt i sit liv. Hun dirrer svagt, og angsten kommer klart til udtryk i ansigtet, når hun tænker tilbage. Ikke mindst, når hun tænker tilbage på dengang, en maskeret røver trykkede pistolen af - direkte i nakken på hende.

Men Marny Rasmussen vil ikke lade sig kue:

- Jeg er parat til at tage det ottende røveri med, siger hun og lægger ikke skjul på, at de mange røveriske overfald har sat sig dybe psykiske spor, og det har været med til at give mange søvnløse nætter.

Forfølges i drømme
- Ved de ene af røverierne var der tale om to røvere. I drømme ser jeg dem utydeligt, og så er de pludselig blevet til mange. Man kommer aldrig over et røveri. Det forfølger én resten af livet. Jeg har svært ved at sætte datoer på røverierne, og af og til blander jeg dem sammen. Det er gået ud over min koncentrationsevne, og det mærker jeg især, når jeg er på kursus, eller når jeg overværer et foredrag.

Jyske Bank har forsøgt at skåne personalet mod de mange røvere, og derfor har de ansatte i banken en stående ordre om at udlevere pengene og få røverne ud i en fart.

Marny Rasmussen fik nok
Ved et af røverierne havde Marny imidlertid fået nok. Med dødsforagt satte den ældre kvinde efter røveren.

- Han var godt maskeret, og jeg troede, at der var tale om en narkoman. Sammen med en kollega løb jeg efter ham. Da jeg var ved at indhente ham, vendte han sig om og sigtede på mig med pistolen. Jeg løb lidt tilbage, men sammen med nogle naboer, der var kommet til, lykkedes det os at vriste pistolen fra ham. Det viste sig senere, at det var en suspenderet politibetjent, der tidligere havde boet i Bryrup, husker Marny Rasmussen.

Angsten lyser ud af øjnene, når Marny Rasmussen fortæller om de mange gange, hun er ble-vet truet af bevæbnede røvere. Foto: Ernst van Norde

Efter hvert røveri er Marny blevet bakket op af ledelsen. Hvor utroligt det end lyder, har hun ikke haft én eneste sygedag på grund af de mange røverier.

- Det er vigtigt at få snakket ud om tin-gene. Og det er vi blevet bedre til. Men jeg mener, at det er endnu mere vigtigt at komme i gang igen så hurtigt som muligt, så jeg er altid mødt op næste dag.

Hensynet til familien
De mange røverier har alligevel sat sig andre spor i familien. Børnene mener, at det værste, man kan blive udsat for, er, at éns mor er ansat i en bank. Derfor har Marny altid underrettet familien hurtigt, så hendes pårørende ikke skulle høre om røveriet i radioen.

- Det er kikset én gang. Vi havde haft et røveri, og 14 dage efter var vi udsat for det næste. Samme dag skulle min mand på ferie, og jeg nænnede ikke at ringe for at fortælle det. jeg ville jo ikke øde-lægge hans ferie.

Ansigt til ansigt med røverne
Tre gange har Marny Rasmussen været nødt til at stå ansigt til ansigt med røverne. Det er sket i de tilfælde, hvor de sigtede ikke har tilstået, og hvor det derfor har været vigtigt, at hun mødte op i retten for at vidne.

- Jeg ventede udenfor retssalen og blev kaldt ind. Jeg havde jo ikke overværet sagen, og jeg var bange for at stå ansigt til ansigt med røverne. Jeg afgav min vidneforklaring og besluttede mig til at overvære resten af sagen. Jeg kom til at sidde lige bag de to sigtede. Jeg var overrasket over, at jeg kunne, og bagefter betragtede jeg det som en stor sejr.

Nogle af røverierne har været mere fredelige end andre. Men hun har været ude for, at røveren var så kold, at han gav sig tid til at sortere pengene og finde farvepatronen.

Sikkerheden først
Skønt Marny har familie og nærmer sig pensionsalderen, er det ikke sin egen sikkerhed, hun sætter højest. Kundernes sikkerhed er vigtigst.

- Ved de fleste af røverierne har der ikke været kunder til stede. men det var der ved det mest brutale. To røvere kom ind, og de gik selv til kassen og tog de penge, jeg havde. Det er ydmygende at blive kommanderet til at lægge sig på gulvet. Jeg frygter mest, hvis der er børn til stede, og det måske udvikler sig til et gidseldrama, siger hun.

Noget, der overrasker Marny, er kundernes tankeløshed. Det hænder, at en motorcyklist kommer ind med styrthjelmen på, og hver gang frygter de ansatte det værste. Er et nyt røveri under opsejling?

- En anden ting er de morsomme kunder. Jeg har oplevet flere, der for sjov har sagt, at dette er et røveri. Men det er bestemt en form for humor, vi godt kan undvære. Heldigvis er langt de fleste kunder forstående og de har accepteret, at vi har fået et elektronisk pengeskab, så hvis en kunde vil hæve mere end 5.000 kroner, må kunden vente ti minutter. Det håber vi så, at eventuelle røvere ikke har tid til at vente på.

Læs flere artikler