| |
Kender fængslet indefra
Advokat Claus Bonnez, formand for KRIM, har selv, som måske den eneste forsvarsadvokat i Danmark, en fortid som kriminel. Han me- ner imidlertid ikke, at det har været med til at gøre ham til en bedre advokat
Af John Lykkegaard
Foto: Claus Sjödin
Claus Bonnez, 50, er selv tidligere straffet. I sine unge år var han lidt af en rod og afsonede en dom på to års fængsel. I dag har han den holdning, at kriminelle skal integreres i samfundet, og han ser gerne, at tidligere kriminelle bliver ansat i politiet.
- Jeg blev i sin tid straffet for biltyverier, hærværk og indbrud. Det var små- tingsafdelingen, men i store mængder. Jeg afsonede i 1978/79 i et åbent fængsel, Kragskovhede i nordjylland, hvor jeg fik lov til at tage en uddannel- se. Jeg sad i fængsel på et heldigt tidspunkt, for lovgivningsmagten var på det tidspunkt meget fornuftorienteret, hvor de lod fangerne komme ud for at lave noget uden for fængslet, fortæller Claus Bonnez.
Claus fik en gulerod i form af, at han fik lov til at rejse med toget for at gå i skole i Ålborg. Han blandede sig ikke meget med de andre fanger, og på den måde undgik han at få gode tips om, hvordan han skulle lave et godt kup, når han engang blev fri. Mange år efter blev der lavet en undersøgelse blandt indsatte, og den viste, at tilbagefaldet til kriminalitet blandt de indsatte, der fik lov til at forlade fængslet for at uddanne sig, var noget nær det halve af de andre indsattes.
- Der var tale om en udvælgelse, og det var kun dem, der klarede sig godt, der fik udgang. Eller sagt på en anden måde: hvis de havde behandlet mig brutalt og ondt i fængslet, var det et spørgsmål, om jeg var holdt op med at lave kriminalitet. Men det er jo svært at svare på.
Under den sidste del af afsoningen, fik Claus lov til at bo på et kollegium i Ålborg. Det skete et par enkelte gange, at han lavede noget kriminelt, men han kom hurtigt ind i et miljø, hvor der var andre normer, og det smittede af på ham.
- Jeg skulle på et tidspunkt til England sammen med en ven. Jeg foreslog, at jeg kunne stjæle en lækker Volvo. Min ven kiggede på mig, og så spurgte han, om vi ikke lige så godt kunne låne hans mors bil. Det var der efter min mening ikke meget sport i, så det endte med, at vi blaffede hver for sig, og så vædde- de vi om, hvem der kom først til England. Jeg fandt ud af, at det at blaffe gav mig mulighed for at hævde mig på en anden måde.
Den udvikling, hvor myndighederne gav de indsatte mange udgange, fort- satte efter at Claus blev løsladt, men det har ændret sig gennem de sidste fem, seks år.
- Politikkerne siger, at der er blevet strammet op, men jeg vil hellere tale om, at der er sket en svækkelse. De indskrænker udgangene, og der er færre, der får dem. Det er meget dumt, med mindre politikkerne vil profilere sig på den høje kriminalitet. Der er tale om a og b hold. Vi har på det seneste haft nogle velkendte mennesker, der har siddet i fængsel, og i KRIM er vi ikke i tvivl. Når vi hører om en velstillet der kommer i fængsel, får han de bedste afsonings- betingelser. Vi kan jo bare tage Rasmus Trads. Han fik mulighed for at tage en journalistisk efteruddannelse og er i dag ansat i DR.
Daskede rundt
Det var en dansklærer på studenterkurset, der for alvor satte Claus i gang. Da han begyndte i Ålborg, havde han stadig over et års afsoning tilbage. Claus var med klassen på en ryste sammen tur, og der skulle de lave en kort præsentation af sig selv.
- Jeg fortalte, at jeg sad i fængsel, og det skammede jeg mig ikke over. Jeg sagde, at man ikke kunne skræmme mig, og at jeg ville fortsætte med min kriminelle løbebane, når jeg slap ud. Det var min dansklærer glad for at høre.
-
Han sagde, at der var fremtid i Bonnez. Ikke kun set med fængselsvæsnets øjne, men også politiets. Jeg skulle nok være med til at sørge for, at de var beskæftigede, og jeg ville samtidig sørge for, at der var mekanikere, der kunne lave de biler, jeg stjal og smadrede.
-
Jeg følte mig så provokeret, at du tror, at det er løgn. Jeg fik den absurde tanke, at skulle jeg virkeligt drille myndighederne, skulle jeg holde op med at lave noget kriminelt. Det var den måde, hvor jeg bedst kunne opnå min hævn over systemet, for jeg var meget bitter og vred. Det tror jeg, at mange af dem, der sidder inde, føler.
Det blev en skæg periode for Claus. Han blev vegetar for at genere kødin- dustrien, og han holdt op med at drikke for at genere spiritusindustrien.
- Jeg blev en pestilens for min familie og mine venner i mange år efter. Min far sagde engang, at jeg var lettere at have med at gøre, da jeg stjal biler, for dengang vidste han, hvor han havde mig. Under den sidste del af afsoningen klagede jeg over alt, hvad jeg kunne komme af sted med. Jeg blev så regel- ret, at en fængselssygeplejerske fortalte mig, at jeg var ulidelig, og da jeg kom ud, havde min socialrådgiver skrevet i min inspektionsrapport, at min afsoning bedst kunne karakteriseres ved, at jeg fyldte 19 sider i inspektions- journalen. Det var helt atypisk for en afsoning af den karakter. Inspektionsjournalen var ikke en egentlig journal, den henviste via stikord til andre mere omfangsrige journaler. Så det var en form for indholdsregister.
Dengang var det sociale system meget tolerant. Da han kom ud, fik han lov til at danske rundt på bistandshjælp uden at lave noget, og han skulle ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Men dansklærerens ord havde sat nogle tanker i gang. Claus fandt ud af, at skulle han være en kværulant, kunne han lige så godt blive en professionel af slagsen, så han bestemte sig senere til at blive advokat. Han begyndte i 1987 og i 1995 blev han kandidat. Samme år blev han formand i KRIM.
- Jeg skjuler ikke min fortid. Jeg har ikke hørt om andre, så jeg er nok den eneste advokat der har en fortid som kriminel. Modsat har vi jo set flere ek- sempler på advokater, der er endt bag tremmer.
-
Jeg er flere gange blevet spurgt, om jeg er en bedre advokat på grund af min fortid, men det mener jeg ikke. Jeg arbejder meget med mit fag og syn- tes, at det er spændende. Jeg er fagligt godt med og har efterhånden fået opbygget et godt fagligt bibliotek, som jeg elsker at vedligeholde. Jeg har den fordel, at jeg kan fortælle, hvordan der ser ud på den anden side af murerne, men så har mange af mine kollegaer den fordel, at de kan fortælle mig, hvor- dan det er at være ustraffet og bo i Charlottenlund.
- Jeg har venner både blandt rige og fattige. Og jeg spiser tit på væresteder- ne. Maden er ofte god, men det er i lige så høj grad, fordi jeg kan lide at være sammen med de svage grupper. Det er med til at inspirerer mig til at gøre en ekstra indsats…
|
|