Hårdere straffe betyder grovere kriminalitet

Kriminalpolitisk Forening, KRIM, i Århus har siden 1967 varetaget indsattes rettigheder og giver gratis rådgivning og retshjælp. Foreningen har 28 frivillige jurastuderende og fire advokater, der med hele Danmark som arbejdsplads har rigeligt at se til. Formand for KRIM, Claus Bonnez’s frygter, at en strammere lovgivning fører til grovere kriminalitet

Af John Lykkegaard

Foto: Claus Sjödin

- Det, der er så skadeligt i den straffelovgivning, vi er på vej ind i, er, at proportionaliteten ryger. I Danmark har vi i mange år værnet om, at de små forbrydelser giver små straffe, og de store giver store straffe. Det har haft den betydning, at småforbrydere hellere laver et indbrud, i stedet for at slå ejeren ned og stjæle. Man laver hellere et butikstyveri, end man laver et røveri. Men når straffen for alle former for kriminalitet stiger, mister propor- tionaliteten terræn. Jeg frygter, at de stigende straffe er med til at forøge og forrå kriminaliteten. Det ser vi jo tydeligt i USA, mener Claus Bonnez.

Den forkerte vej
Udviklingen omkring terrorisme i Danmark er ifølge Claus Bonnez med til at svække lovgivningen. Danmark har siden 2. verdenskrig været eksemplarisk, for vi har indrettet samfundet, så vi har kunnet undgår terrorisme. Vi har behandlet mennesker, så det har været svært at fremavle terrorisme i den danske befolkning. Der er nogle, der ikke har det godt, men vi har ikke ydmyget og nedværdiget mennesker i samme grad som i visse andre lande, hvor fattigdommen, den sociale og politiske udstødelse har været fremher- skende.

I Danmark har folk kunnet komme til orde, og der har ikke været grupper, der har haft det så dårligt, at de er blevet desperate. Men de tider kan meget vel snart være historie.
  
- Den nye antiterrorlovgivning, vi er på vej til at få, er en, hvor myndighederne bliver mere lukkede og får betydelig mere magt. Det får, efter min mening, den effekt, at det vil øge afstanden mellem befolkningen og politiet. At en organisation som KRIM har fået så gode vilkår i Danmark skyldes åbenhed. At en politimand opfører sig lidt underligt, har vi hidtil kunnet klaske på forsiden af aviserne. Vi har kunnet komme ind og få fat i oplysninger om politibetjen- ten, vi har kunnet tale i samfundet, og vi har ikke været bange for politiet. Men det kan en ny lovgivning hurtigt lave om på, siger Claus Bonnez.
  
Danmark har gennem mange år haft en af verdens højeste opklaringspro- center, når det gælder kriminalitet. Blandt forskere er der bred enighed om, at det ikke kun skyldes dygtighed fra myndighedernes side, men i lige så høj grad, at vi har en meget høj anmeldelsesprocent.
  
- Når en cykel bliver stjålet, bliver det anmeldt. Det er meget nemt at melde forhold til det danske politi. I nogle lande skal det ske skriftligt, og i andre lande anmelder man slet ikke tingene, for enten skal man bestikke politiet, eller også får man en røvfuld, og i bedste fald gider de ikke tage sig af sagen.

- Det er alle grunde, der får en person til at sige, at det ikke kan betale sig at henvende sig til politiet. Jeg siger ikke, at det vil bliver sådan, men vi har alle- rede fået en snert af de tilstande, og det kan vi se, når det drejer sig om hjemløse og andre svage grupper. I dag oplever de, at hvis de bliver overfal- det, gider politiet ikke tage anmeldelsen alvorligt.

- Hvis politiet får flere beføjelser og ikke kan kontrolleres, så udvikler det en større frygt for politiet. Vi kan især pege på de miljøer – for kriminaliteten har en social slagside forstået på den måde, at det ikke kun er de svage, der begår den, det er også ofte de svage, der er ofre. Det er i meget høj grad dem, der begår kriminalitet den ene dag, der er ofre den næste dag. Det er især i disse grupper, at vi antager, at der findes mørketal – som betyder, at en forbrydelse ikke bliver anmeldt, og derfor ikke fremgår i politiets statistik.

- Det sker, fordi der i disse grupper er en almindelig frygt for politiet. Bliver jeg slået ned, og jeg i forvejen er efterlyst på grund af en bagatel, vil jeg selv-følgelig ikke gå til politiet. Så får jeg ingen erstatning, og der bliver ingen restforfølgning, påpeger Claus Bonnez.

Strammet op
Straffeloven bliver løbende ændret, og straffene bliver hårdere. Ifølge Claus Bonnez kalder politikerne det for en opstramning og ser selvtilfredse ud, når de fremstår i medierne. Claus Bonnez mener modsat, at det er med til at skabe mere kriminalitet og han kommer med et eksempel:
  
- I Danmark har vi i mange år haft en regel, der betød, at man ikke blev straf- fet for at flygte fra et fængsel. Man blev straffet for den kriminalitet, man begik under flugten, og man blev straffet, hvis man slog personalet ned og begik hærværk i forbindelse med flugten, men hvis man så en mulighed for at stikke af uden at gøre noget forkert, slap man for en tillægsstraf.

- Det havde den vældige fordel, at når den flygtede kom hjem til familien, kun- ne familien opfordre ham til at vende tilbage og afsone resten af straffen efter et par dage i frihed. Den regel er nu ændret, og det betyder, at toget er kørt. Nu bliver man straffet for selve flugten, og så kan man lige så godt begå ny kriminalitet undere flugten, for den ekstra straf er ikke så forfærdelig hård. Det er noget, vi tit er ude for, så jeg mener, at det faktisk har haft den mod- satte effekt.

I dag er det sådan, at der er nogle grupper politiet forfølger mere end andre. Og de svage grupper er betydeligt mere udsatte, når det gælder politiets lange arm.
  
- Et område, der har stor betydning for de grupper ”hus forbi” skriver om – altså samfundets svageste, er retsplejelovens kapitel 43 a som blandt andet handler om detentionsanbringelse. Det er en regel, jeg har dyrket meget det seneste års tid, og jeg har indtryk af, at der er en gruppe mennesker i sam- fundet, som bliver meget detentionsanbragt. Det mener jeg ikke er rimeligt.

- For at sige det lige ud, så kommer svagt funderede mennesker urimeligt meget i politiets søgelys. Der blev for nogle år siden lavet en forsknings- opgave af Holmberg, hvor han gennem et tre års projekt fulgte politiet i Glostrup.

- Hans konklusion var, at det var dem med kasketten omvendt på hovedet, de svage, som blev forfulgt mest af politiet. Han gav som eksempel, at en pæn forstadsfamilie en dag var kommet kørende i en bil med prøvennummer- plader. De plader må man kun bruge til fremvisning af bilen, men her var klart tale om privatkørsel. De blev bedt om lige så stille at køre hjem igen.

- En anden aften var det nogle indvandrere, der blev stoppet under lignende forhold. Det var ud af bilen med hænderne på motorhjelmen, håndjern og afklipning af nummerpladerne. Altså  nøjagtig den samme forseelse. Langt hen ad vejen tror jeg, at det er menneskeligt. Vi bruger vore fordomme til meget, men det er særligt vigtigt at få politiet renset for den slags. Det er vigtigt, at vi har nogle retsgarantier, så vi kan opfange, når politiet optræder på den måde, fortæller Claus Bonnez.

Brug mobilkameraerne
Claus Bonnez har i mange år været modstander af overvågningssamfundet, og han har ikke været tilhænger af, at bestemte steder blev tv overvåget. Men han er så småt ved at skifte standpunkt. Især når det gælder brug af mobilkameraer.
  
- Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over, at vi er ved at få et samfund, hvor vi aflurer myndighederne. Jeg har for nyligt hørt politiforbundet beklage mobiltelefonerne. De mener, at de er med til at ødelægge deres arbejdsmiljø. Det kan jeg ikke tage alvorligt, for det kan jo kun være de elementer i politi- forbundet, der har noget at skjule, hvis arbejdsmiljø bliver forringet.
  
- Jeg vil opfordre folk til, at de, når de ser overgreb – ikke kun overfald, men i lige så høj grad eventuelle overgreb fra politiets side, knipser et billede og sender til KRIM. Lad mig slå fast, at det er lovligt at fotografere på offentlige steder. Man må ikke forstyrre politiet i dets arbejde, men det forhindrer ikke, at man på afstand kan tage billeder.

- Jeg vil også opfordre folk til at klage over politiet, for det er med til, at vi får et bedre politi.  For mig at se er der tale om en misforståelse, når politiet si- ger, at klagesystemet og de mange regler i retsplejeloven, der jo skal beskyt- te borgerne, hæmmer politiets arbejde.

- Tværtimod. Det er med til at skabe en større tillid til politiet. Vi kan se, at når politiet begår fejl, bliver der reageret. De fejl, der bliver begået, skal frem i lyset, og der er mobiltelefonerne en god ting, når det gælder bevisoptagelse. Så jeg opfordrer især de miljøer, der har mange problemer med politiet, til at stå sammen og anmelde politifolkene, enten gennem KRIM eller andre.

- Vi er specialiserede i at køre den slags sager for folk, og vi gør meget ud af, at sagerne når frem til stats- og rigsadvokaten. Det er med til at hæve stan- darden, slutter Claus Bonnez.

Claus Bonnez har, formodentlig som den eneste advokat i Danmark, en fortid som kriminel. Læs om, hvad der fik ham til at vende 180 grader og blive forsvarsdavokat.

Læs mere

KRIM holder til i Fiskergade 33-37, 8000 Århus C, og du kan læse mere på www.krim.dk.