Døde af druk og stoffer på behandlingshjem

Nytårsaften 2005 døde den 32-årige Petter Steen Rasmussen på behandlingshjemmet Katrinebjergcentret i Århus. De mystiske om- stændigheder omkring dødsfaldet førte til, at Petters søster, Jette Funder Rasmussen, klagede over personalets håndtering omkring dødsfaldet og dets alkoholforbrug nytårsaften. Nu bliver der strammet op på centret

Af John Lykkegaard
- Den sidste gang, jeg så Petter, var den 30. december. Vi sad på hans væ- relse og fik kaffe. Han fortalte, at han havde det bedre. Han så også bedre ud, end han havde gjort længe, og han smilede. Han kunne være sjov, når han havde det godt. Han fortalte også, at han ikke ville blive i det hul, for det var ikke for normale mennesker. Men han vidste jo godt, at han var syg, fortæller Jette Funder Rasmussen og henviser til, at Petter i 2000, da han var indlagt på Risskov, blev diagnosticeret som skizofren og psykotisk.

Jette Funder Rasmussen er rystet over den behandling, hendes bror blev udsat for nytårsaften.

Fotos: Claus Sjödin

Petter ringede til sin søster om eftermiddagen den 31. december, men på grund af den kommende nytårsaften, havde hun travlt, og hun nåede ikke at tale med ham. Skønt hun i Katrinebjergcentrets  journaler stod opført som den nærmeste pårørende, der skulle kontaktes, hvis der skete noget med Petter, gik der flere dage efter Pettes død, før centret tog kontakt til Jette.

Den sidste dag
Petter har købt ti flasker spiritus, for det er meningen, at nytårsaften skal fejres med venner på hans værelse. I løbet af nytårsaftensdag har han drukket – ingen ved hvor meget, og klokken 17 indtager han sammen med en anden beboer det morfinlignende stof temgesic. Under nytårsmiddagen – som finder sted i kantinen i kælderen, sidder Petter og dingler på stolen, og han er svær at komme i kontakt med. Personalet tvinger – ifølge flere vidner, der siden har henvendt sig til Jette, noget medicin i Petter. Der skal angiveligt være tale om medicin, som Petter skulle have haft allerede om morgenen, men det benægter personalet.

Derefter beslutter personalet, at Petter skal op på værelset for at sove. Om- kring klokken 21.30 vågner Petter, og nu er han parat til fest. Vennerne kom- mer ind på værelset, og flaskerne kommer frem. Petter sidder i sofaen, og på et tidspunkt falder han i søvn. Han snorker meget og højt, men pludselig op- dager vennerne, at Petter er blevet stille. Klokken 23.40 kontakter de perso- nalet i kælderen. Sammen med beboerne prøver personalet at få liv i Petter, men det lykkedes ikke. En lægeambulance er blevet tilkaldt, og klokken 00.15 bliver han af erklæret død.
   - Jeg får siden at vide, at Petter på det tidspunkt har været død længe, siger Jette.

Underretter den forkerte
Politiet dukker op, og i samråd med personalet bliver det besluttet, at familien skal have besked, og nu sker der en fejl. Personalet opgiver Petters biologiske mor i Randers, Anette Proft, som nærmeste pårørende, og politiet tager kon- takt til hende.

- Vi har så godt som ingen kontakt til vores biologiske mor. Hun bliver kontaktet den 1. januar klokken 10.40, og klokken 11.00 er der en besked på min telefonsvarer om, at Petter er død. Jeg ringer til hende, og vi aftaler, at vi skal mødes. Hun er fuldstændig hysterisk. Vi tager op til Katrinebjerg, men jeg vil ikke med ind. Jeg er bekymret for, hvordan hun reagerer. Jeg mener, at selv om man er gal, kan man godt tale pænt til folk.

- Jeg ved på det tidspunkt, at Petter er død af stoffer og sprut. Det har bare været et spørgsmål om, hvornår det ville ske. Min mor siger, at den hun taler med, er påvirket af enten alkohol eller stoffer.

Hun ringer til politiet, men de vil ikke komme for at tage en blodprøve på ved- kommende. Bagefter tager de op for at se Petter, og bagefter får de kaffe hjemme hos Jette, hvorefter moderen tager hjem. Søndag aften ringer Jette til Katrinebjerg. Hun vil have en forklaring på, hvorfor hun ikke er blevet underret- tet om Petters død, men det får hun ikke meget ud af.

- Mandag formiddag bliver jeg kontaktet af afdelingsleder Martin Sørensen. Han undskylder mange gange, over, at jeg ikke er blevet underrettet. Han vil gerne se mig til en samtale, så vi tager derop. Jeg bliver ved med at holde på, at personalet har drukket nytårsaften, og han indrømmer, at de nok har fået en genstand. Men han holder på, at de ikke har handlet uforsvarligt.

Personalet ikke beruset
En artikel i Århus Stiftstidende, der handlede om, at personalet var beruset nytårsaften, bliver senere dementeret af politiet. De betjente, der mødte op, bemærkede ikke noget usædvanligt med hensyn til personalet. Men alene dét, at der har været nydt spiritus, får senere formanden for Handicap- og Psykiatri- udvalget i Århus Amt, Louis Rolander (S) til at præcisere, at der kun må nydes spiritus i forbindelse med ganske særlige lejligheder, og det hører en nytårsaf- ten ikke ind under.

Jette får et par dage senere et anonymt brev fra en pårørende til en beboer på Katrinebjerg. Vedkommende skriver, at Petter blev medicineret klokken 20 nytårsaften, og det skete med tvang. Så ringer alarmklokkerne. Den 10. januar bliver Petter bisat, og efter bisættelsen tager Jette fat.

- Den 14. januar bliver der skrevet om dødsfaldet i Århus Stiftstidende. Jeg undrer mig blandt andet over, at jeg ikke er blevet kontaktet af embedslægen. Det er først, efter at en journalist henvender sig, at embedslægen tager sagen op. Jeg bliver et par dage efter kontaktet af en tidligere beboer. Hun vil gerne stå frem, men hun vil ikke nævnes ved navn. Hun er bange for, at hun vil blive kaldt upålidelig, siger Jette Funder Rasmussen.

Flere beskyldninger
Omtalen fører til flere læserbreve. I nogle bliver Katrinebjerg fremhævet som et godt sted, i andre bliver der skrevet om det modsatte.
  
Jette står tilbage med en del spørgsmål. Hun føler ikke, at Petter har fået noget ud af at være på Katrinebjerg. De tre år, han har boet på behandlings- stedet, har ikke ført til, at Petter har fået det bedre, endsige kommet ud af sit misbrug. Og da det viser sig, at der blandt beboerne er to domsanbragte, og der samtidig er meget let adgang til stoffer – flere siger anonymt, at pushere har deres daglige gang på centret, beslutter Jette sig til at indgive en klage over forholdene på Katrinebjergcentret.

Hun mener, at det skal være forbudt med alkohol blandt personalet, og allere- de den 8. januar sender hun en klage til Psykiatriledelsen i Århus Amt over forholdene omkring rengøring af værelserne og den personlige hygiejne, som hun finder er under al kritik, samtidig med, at hun klager over, at hun ikke er den første, der bliver underrettet.

- Petters værelse lignede en svinesti og lugten af sure sokker og tobak var skrækindjagende. Det var sjældent, at Petter blev vasket, og jeg mener, at det er for dårligt, at personalet ikke har grebet ind.

Afviser beskyldningerne
Jette får svar på sin klage den 25. januar. I et brev fra cheflæge Per Jørgen-sen, Risskov, skriver han, at der er blevet ændret på alkoholpolitikken som følge af Petters død, men han finder ikke, at personalet har handlet forkert.

Samtidig skriver han, at personalet flere gange har prøvet at gribe ind, når Petters misbrug har taget overhånd. Petter har i perioder fået antabus, men da han blev ved med at drikke, er antabusbehandlingen blevet stoppet for at undgå en forgiftning.

Personalet har grebet ind flere gange, når festerne på Petters værelse blev for heftige, og med hensyn til den dårlige hygiejne, henvi- ser cheflægen til tilsy- nets besøg på Katrinebjerg den 14. januar 2004, hvor personalet bad om hjælp til at forbedre beboernes personlige hygiejne og hjælp til oprydning og rengøring. Den 23. januar blev der sendt en redegørelse til embedslægeinsti- tutionen for Århus Amt efter anmodning fra embedslægen.

I henhold til serviceloven skal der hvert andet år føres tilsyn med amtets bofor-mer. Tilsynet besøgte Katrinebjerg den 14. januar 2004. Den 13. februar i år, da Hus Forbi talte med afdelingsleder Conny Lauritsen, havde tilsynet endnu ikke været på et nyt besøg.

- Jeg er ikke ude på at skade Katrinebjergcentret. Men er der foregået ting på centret, der har været uforsvarlige, ser jeg gerne, at tingene bliver ændret. Ikke af hensyn til Petter, der jo desværre er død, men af hensyn til de andre beboere.

Jette må vente nogen tid endnu, før alle forhold omkring Petters død er blevet klarlagt, da det kan tage op til tre måneder, før der foreligger en endelig ob- duktionserklæring. Og før den foreligger, er der ikke nogen af de involverede myndigheder, der vil kræve eventuelle ændringer på Katrinebjergcentret.

Der er stor uenighed mellem formand for Handicap- og Psykiatriudvalget i År-hus Amt, Louis Rolander, og ledelsen på Katrinebjergcentret.

Læs mere