Artikler --> hjemløse i Randers --> eftermiddag --> aften --> nat --> morgen

Bedstefars deller

Fynne og Blondie kigger tit forbi bedstefar i Danmarksgade. Han er 72 og måske nok bedstefar. Men det er hverken til Fynne eller Blondie. Det er avisens medarbejder til venstre. Foto: Jens Munk

Bedstefar ligger på sengen i soveværelset og sover med tøjet på. Fynne kal- der, og der lyder en mumlen fra Bedstefar. Ved siden af køkkenbordet står en pose med øl. Der er ikke den mindste antydning af mad. Der er intet, der haster, og øllerne kommer på bordet.

Den gamle mand kommer møjsommeligt ind i stuen og sætter sig ved bordet. Han har et borgerligt navn, men Bedstefar er simpelthen det navn, som alle i miljøet kender ham under.

Han bander og svovler over, at der ikke er knappet en øl op til ham. Det er dog trods alt hans. Fynne skynder sig at få åbnet en øl, og Bedstefar falder lidt ned og får ild i sin pibe. Snakken går.

- Jeg skal hjem til min mor i Gimming og fejre nytåret, fortæller Fynne.

Fristedet i Gimming
Fynne's redningsplanke er moderen og hans stedfar i Gimming.

- Når det bliver for meget, tager jeg ud til dem et par dage. Når jeg er der, drikker jeg ikke ret meget, og det har jeg det egentligt meget godt med. Men så trækker byen, og jeg er på den igen, fortæller Fynne.

Hans veninde kommer ind og skynder sig at redde sig en øl. Der er ikke mange tilbage. Efter et par stykker går hun ind i soveværelset for at snuppe en lur. Men selv om døren er lukket, følger hun med i samtalen, og hun kommer tit med en kommentar. Til sidst bliver hun bedt om at holde sin kæft og give sig til at sove. Så skal Fynne nok kalde, når dellerne er færdige.

Sidste chance
Men der er noget, der i øjeblikket er mere vigtigt end deller. Posen med øl er tom, og klokken er betænkelig nær ved 20, hvor Jaco lukker.

I hast bliver der samlet penge ind. Det er hurtigt overståët. Bedstefar har ingen, og Blondie gav sin sidste 20'er til én, der havde mere brug for pengene, end Blondie havde.

Fynne og jeg går den korte vej op til Jaco på Mariagervej. På vejen fortæller han:

- Jeg er udlært mekaniker. Førhen, da jeg var gift, havde vi en ejerlejlighed i Århus, bil og et dejligt sommerhus i Øster Hurup. Men jeg har altid haft et tæt forhold til øl, så til sidst sagde konen stop. Det er der ikke noget at sige til. Men jeg har det dårligt med, at min datter ved, at jeg lever på denne måde.

Når de er sammen, deler de alt. Har den ene penge til øl, æblesnaps og smøger, deler han med den anden. Blondie's maltrakterede ansigt fik han, da en mand sparkede ud efter ham. Foto: Jens Munk

Fynne henter 832 kroner på socialkontoret hver uge, og det kan være svært at få dem til at slå til.

- Jeg kan lige få det til at løbe rundt. Men så skal jeg også købe de billige øl og æblesnaps. Det er sjældent, at jeg kommer på værtshusene. Så slår pengene ikke til.

Han har 200 kroner. Men de skal strække nytåret over, så vi splejser om bajerne.

- Vi tager de billige. En kasse koster omkring en halvtredser, siger han og fordeler de 30 øl i to poser, han har taget med.

- Der er ingen grund til at tage ølkassen med. Den kan vi jo ikke drikke alligevel, smiler han, da vi som nogle af de sidste når frem til kassen.

Opvarmning til store ædegilde
Tilbage i Danmarksgade begynder Bedstefar at varme op til kampen med del-lerne. Det foregår med et par hurtige øl. Da det trækker ud, siger Blondie, at han nok skal banke de deller på bordet.

- Du har fandeme bare at blive på din plads og koncentrere sig om din øl. Jeg skal sgu nok lave den mad, og I skal få de bedste deller, I nogen sinde har smagt, snerrer Bedstefar.

Sådan bliver det, og sådan smager de. Og med kniven er det ingen sag at skære gennem sovsen. Fynne's veninde når lige at få de sidste deller med tilbehør. Efter et par øl går hun igen ind for at sove.

Sparket ned
Blondie er sminket. Han har store sår over det meste af ansigtet, og det ene øje er hævet og blåt. Det kan ikke skjules, og det er med til at give ansigtet et farvestrålende skær. Hvad der ikke er til at se, er de to skinner, som Blondie har én af i hvert næsebor.

- Det skete i går, da jeg ville gå over Tørvebryggen. Mens jeg ventede på grønt lys, kom en cykel med to kørende forbi. Ham, der sad på bagagebæreren kiggede ondt på mig. Så langede han et ben ud, og jeg fik en sikkerhedstræ- sko lige i sylten. Jeg dansede rundt om lygtepælen og faldt om. Blodet sprøjte- de ud af næsen, og jeg kunne ikke se en skid.

- En bil stoppede op, og jeg blev kørt på skadestuen. Næsen var brækket. Jeg glæder mig ikke til, at de skinner skal ud igen, siger Blondie.

Karrieren stoppede brat
Han blev udlært kok på Kongens Ege i 1982, og fremtiden så lys ud. I mange år sejlede han som kok på de store Maersk-tankere. Men et frit fald 12 meter ned i et lastrum satte en stopper for den karriere.

- Jeg landede ovenpå nogle sække med korn. De var hårde som cement, og jeg brækkede flere nakkehvirvler. Der gik over et år, før jeg kom nogenlunde til mig selv, fortæller han.

Nedturen var begyndt. Alkoholisme var også årsagen til hans skilsmisse. Den tidligere kone og hans datter, der nu er ni år, bor på Samsø.

Græd i telefonboksen
- Jeg havde sparet 700 kroner sammen til en julegave til min datter. Da den kom retur, gik jeg helt ned. Jeg gik om på biblioteket, hvor jeg stod i telefon- boksen og græd Jeg ville bare være alene. Det tog en times tid. Jeg har sgu lige så mange følelser som alle andre, kommer det lidt genert.

Klokken er ved at være 22. Natten er lang, og øllerne er næsten drukket. Kiosken på banegården lukker klokken 23, så de to får travlt. De sidste øl i posen får Bedstefar. Han skal have fire, fem stykker for at komme i gang næste morgen.

Efter et lille smut indenom "Butikken" for at hente posen med den sidste flaske æblesnaps og et par øl når Fynne lige at gøre det sidste indkøb, før kiosken lukker. De to kan gå natten trygt i møde. Sådan da. Fire flasker med æblehalløj er sikret.

De har glemt alt om politiet. Men politiet har ikke glemt dem...

Læs nat