Artikler --> hjemløse i Randers --> eftermiddag --> aften --> nat --> morgen
Et liv som udstødt i Randers
Randers Amtsavis har fulgt to hjemløses liv et døgns tid
Af John Lykkegaard
- Så kan I godt se at lette røven og finde et andet sted. Vi er trætte af at komme her for at smide jer ud, lyder det fra den ene af de to betjente i ventesalen på Randers Banegård. Ordene er henvendt til Fynne og Blondie.
Fynne og Blondie er en del af de godt 25 hjemløse, som vi ser gå rundt i ga- derne, og som vi "normale" undgår som pesten. Vi støder på mange flere i det daglige, men skønt de lever på bunden af samfundet, har de dog et "hjem" i den forstand, at de har en folkeregisteradresse.
Det har Fynne ikke. Blondie har en, men det drejer sig kun om et par dage, så er den også væk.
Klokken er 14.10 onsdag den 29. december 1999. Journalistens aftale med de to hjemløse går ud på, at han følger dem et ganske almindeligt døgn i deres liv. På deres præmisser. På godt og ondt. Det viser sig gang på gang i løbet af det kommende døgn, at deres hverdag så langt fra er misundelses- værdig. For nu at sige det mildt.
Fynne og Blondie har ikke så travlt med at komme ud. De har ikke noget, de skal nå. Men ud kommer de. Og, da de to betjente er kørt, kommer ind igen.
Det begyndte ellers meget godt få minutter tidligere, da vi klokken 14.00 hilser på hinanden.
- Dig skal vi nok få ned med nakken, griner Blondie, mens han skruer låget af en flaske pullimut.
Det værste sprøjt
Det er den første af de tre flasker æblesprøjt, han lige har købt i DSB-kiosken. 29 kroner og 75 øre har han investeret. Pr. styk. Flasken går rundt. "De Gyldne Løver" lavede for år tilbage et nummer, som hedder "Hjemmebræn- deriet." Omkvædet lyder "Det smager som rævepis og terpentin, det er billigt, og så bli'r man fuld som et svin."
Det må have været en gudedrik i forhold til indholdet i Blondie's flaske. Men virkningen er den samme. Omsætningen af disse flasker er stor i DSB-kiosken. Men det er ikke passagerne, der er aftagere. Flaskerne er forbeholdt drankerne. Og ganske kort tid efter at flaskerne har skiftet ejer, dukker politiet op. Sjældent før. Drankerne får varmen, og de penge, der er brugt, ligger lunt og godt i kioskens pengekasse.
|
 |
Varmen i banegårdens ventesal trækker. Blondie (tv) og Fynne gør ikke en kat fortræd. Men når de er fulde, kan de blive højrystede, og det mener politiet, skræmmer passagerne
Foto: Jens Munk |
Klokken er 15.30. Fynne og Blondie sidder og får en øl, da endnu en betjent kommer hen. Denne gang er det en lidt ældre lokalbetjent. Det skal vise sig, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige betjente taker situationen.
Blondie bliver bedt om at opgive sit navn, personnummer og adresse. Blondie bliver stædig. Betjenten ved udmærket, hvem han er. Og Fynne med for den sags skyld. Men det er et ritual, der skal gennemføres.
Kendt - ikke søgt
Fynne må op med tegnebogen for at finde noget ligitimation. Alle hans personlige papirer er samlet i den pung. De hjemløse har ikke flere ejendele, end de kan være i et par poser eller i en boks på banegården.
Saligt kalder betjenten over radioen op til politigården. Med høj ryst opgiver han personnumre og navne, og kort efter drøner svaret ud over ventesalen: "Kendt - ikke søgt."
Hermed mener de, at politiet udmærket kender de to, men at de ikke er efter- lyst. I øjeblikket. Fynne og Blondie er ikke guds bedste børn, men i deres øjne kan mindre gøre det. De forlader banegården. Det gør de mange gange det kommende døgn. Hver gang sker det med politiets hjælp.
Oasen
Kursen bliver sat mod Søren Møllersgade. Her ligger "Den Sociale Døgnbutik." En oase for dem, der skraber mod samfundets bund. Nede fra. Fynne har ka- rantæne, der varer
frem til 13. januar, men han bliver lukket ind sammen med os andre.
Der er altid kaffe og te i Butikken. Onsdag er der desuden også varm mad. I dag står menuen på gryderet med spaghetti, men der er et par timer endnu, før maden er færdig.
Det er Fynne ligeglad med. Han har en overraskelse i baghånden. Godt tilba- gelænet i stolen fortæller han:
- Vi skal op til Bedstefar og have deller. Jeg har aftalt, at vi kommer klokken 19.00. Så har han det hele parat.
Leif er syg
For bordenden sidder Leif. Langt hår og ditto fuldskæg. Engang var det sort. Nu er der en masse grå stænk blandt alt det sorte. Han har det ikke godt. Med den blå termokedeldragt nede om benene sidder han og mumler. Hovedet hviler på brystet. Han har ondt. I brystet og i ryggen. For et par dage siden faldt han ned ad trapperne på banegården. Han hoster meget, og samtidig er han forkølet. Snottet glider stille ned i skæget. Det er for besværgeligt at tørre det væk.
Egentligt er det også lige meget. Han er 49 år. Ligner mere én omkring de 60, men det har ingen betydning. I går klokken 12.15 blev han bisat. Leif - der i Århus var kendt under navnene "Kaptajnen" og "Hvalrossen" - var den hjem- løse, der døde i politiets varetægt den 1. januar. Som han sidder dér ved bordet, er det noget, som stadig ligger ude i fremtiden.
Blondie og Fynne er forholdsvis ædru. Endnu. Begge de to hjemløse har - som så mange andre med store sociale problemer, været gennem en skilsmisse. Det satte virkelig skub i nedturen for dem begge. Men som de sidder dér, har de begge et lille håb.
- Mit største ønske er at få en lejlighed og et job, siger Blondie, og Fynne nik- ker.
Begge er enige om, at der stadig er håb. At de vil være i stand til at passe et arbejde. Hver dag. Men senere på aftenen - efter indtagelsen af en del øl - erkender de, at det nok aldrig bliver til noget.
Kæmper med maden
Der er gået et par timer, og på komfuret står gryden klar med mad. Leif rejser sig med besvær og går hen for at få en portion. Der er ikke mere på hans tal- lerken, end en frisk dreng på omkring tre år kan tygge sig gennem.
Det går langsomt for Leif med at kæmpe sig gennem maden. Forsigtigt tager han en lille bid, og det tager sin tid, før han er i stand til at tage den næste. Han ved ikke, at det er det sidste varme måltid, han kommer til at spise.
Fynne og Blondie tager ingenting. Vi har jo en aftale med Bedstefar. Klokken 19.00. Men allerede lidt i 18 begynder den korte tur om til Bedstefar i Dan- marksgade.
Læs også aften
|
